Anneke de Hertog , 2016
Lidt om hvordan jeg startede
med Barnevelder
Jeg har haft høns fra
barnsben, men det var altid nogle krydsninger både i dværg og stor. For et par
år siden besluttede jeg at det kunne være sjovt at prøve nogle racerene dyr. Så
jeg købte rugeæg af forskellige racer, Noordhollands hoen, Welsumer, Lakenvelder
og Barnevelder i sort. Rugningen gik ikke så godt men jeg endte med et par
stykker af hvert race. Efter et par måneder begynte jeg at kunne se hvad det
blev, haner eller høner. Det var meget pudsigt. To høner af Noordhollandsk
hoen. 4 haner af Lakenvelder. To haner af Welsumer og 3 høner af Barnevelder.
De sidste uheldigvis med en tydelig rosenkam. Nå, det kunne ikke blive værre så
jeg måtte prøve igen året efter, helt forfra.
Denne gang (2014) fik jeg
rugeæg af Maran i sort kobber og store Barnevelder brun dobbeltrandet sort og
blå. Maran gav en hane og en høne forskellige steder fra og Barnevelder gav 6
høner og 4 haner fra det ene sted og 4 høner og 5 haner fra et anden sted. Så
det kunne bruges til noget. Nu skulle jeg sortere hanerne. Jeg behold den
bedste af hver gruppe og de blev opdelt i stammer. I første omgang har jeg
brugt alle høner, først med den hane fra samme stamme og senere med hanen fra
den anden stamme. I den største stamme var det to blå høner og hanen var blå.
Så blev der ruget. Jeg havde
købt en ny rugemaskine og der kunne være 48 æg i. men hvis jeg nu lagde en
række i midt også, kunne der være 54. Jeg skulle så bare vende dem med hånden,
men det ville nok løse sig når jeg havde lyst dem og kunne tage de ubefrugtede
fra. Godt planlagt, men efter lysning forsvandt der kun en enkelt æg, nu var de
alle startede så jeg fortsætte bare med at vende dem med hånden.
Kyllinger klækkede fint og
jeg er meget glad for rugemaskinen som er helt gennemsigtigt så man kan se det
hele. Jeg forstår ikke at nogle beholder den polystyrenkasse omkring for at
holde på varme, det er så sjov at følge med hvad der sker. Og hvis maskinen
står i et opvarmed rum kan den sagtens holde temperatur.
Da jeg tømte rugemaskinen var
der 52 kyllinger. Det var allerede rigeligt. Men jeg havde jo lige byttet
hanerne, og ville gerne se hvad der kom ud af det også.
Så maskinen blev fyldt for
anden gang, og grådige som man kan blive, blev også en række lagt i midt.
Befrugtningen ville nok ikke være så godt nu de lige havde været byttet.
Man skulle enlig blive
klogere af sine fejl, men jeg endte for anden gang med at skulle vende
midterrække hele perioden ud. Denne gang 51 kyllinger.
Så skulle de blive stor.
Først i en flyttekasse i et tomt værelse. Alt hvad jeg havde af kyllingedrikke
og madbeholdere var købt til 10 kyllinger og en skruk, så de skulle lynhurtig
have nye drikke og madbeholdere. De bure jeg havde til skrukke og kyllinger
blev også hurtig for små så manden måtte i gang med at bygge forskellige større
og endnu større huse til dem. Først havde jeg dem i værelse, og om dagen blev
de transportered til vores drivhus hvor det var mere varmt og lyst end
indenfor. Mit drivhus er en stor plastik tunnel, som en ræv nem kan bide sig
igennem, så de kom ind hver aften i sikkerheden. Jeg brugte en gennemsigtig
plastik bedroller til at transportere dem ind og ude. De er blevet meget rolig
og tamme af alt det håntering i deres unge dage, Det gør jeg igen i år. Man kan
stadigvæk bare samle dem op fra gulvet uden at de siger noget.
Så var mere end halvdelen
haner, selvfølgelig. Så snart de blev lidt større kom de i herreafdelingen for
sig selv, men sådan en havde jeg heller ikke. Godt at min gamle hest døde
sidste vinteren så kunne de komme i hestens båse efter lidt ombygning. Nu har
jeg hele fryseren fyldt med dejlige hanesteg. De vejer lidt over to kilo hver
så det er jeg meget tilfreds med. Nøj, hvad smager de godt!
Og nu måtte jeg finde ud af
hvordan man gør med udstillinger. Jeg havde planlagt om at prøve på den lokale
udstilling først. De var blevet ringede i den omfang jeg nu mente at de kunne
være interessante for udstillinger og jeg havde fået vaccinered 30 af dem. I
oktober var der noget som hedder Barnevelderdagen, og det var heldigvis kun få
km.fra hvor jeg bor. Jeg meldte nogle høner til bare for at se hvordan de ville
klare sig. Hanerne var begynt med at spise deres haler så de kunne ikke vises.
Det var meget uheldigt, men de får meget sent rigtige fjer og når de så ser
stubberne komme, sker det tit at de rykker dem ud og spiser dem. Jeg må finde
på noget til næste år for at forhindre at det sker igen.
Barnevelderdagen var meget
hyggeligt og der var masser af tid til at få stilled alle spørgsmål man nu
kunne komme i tanker om. Jeg lærte meget den dag og det er godt at se nogle af
de andre som har Barnevelder. Mine høner klarede sig fint og man mente at de
godt måtte komme til LU også.
Det måtte jeg lige tænke lidt
over. I første omgang meldte jeg nogle til, til den Sønderjyske udstilling. Jeg
spurgte også om nogen kunne hjælpe mig med at se hvilke dyr der skulle med.
Efter en grundig gennemgang af alle dyr blev jeg lidt mere overbevist at det
godt kunne lade sig gøre at komme til LU også, og så blev der nogle dyr tilmeld
begge steder. Desværre blev, som bekendt, den Sønderjyske udstilling aflyst, så
min debut blev direkte på LU. Mine høns klarede sig fint, min haner fik 87 og
92 og høner fik 90, 91, 92 og 94 pnkt. og de hold ikke engang op med at lægge
æg bagefter så det var en god oplevelse. Jeg håber at der kommer lidt flere med
deres Barnevelder til udstilling næste år, det er slet ikke svært.
Nu skal næste generation
sættes i gang. Planen er at få flere af de blå ved at bruge de to splash høner
som jeg fik i år. Måske finder jeg nogle rugeæg af en anden farve også. Jeg synes
at racen er meget hårdfør, frugtbar og flot. Så det er nok dem jeg skal have
flest af.