Barnevelderens historie

Velkommen til vores hjemmeside

Barnevelderen er en Hollandsk hønserace. Den stammer fra byen af samme navn, i den sydlige del af Holland. En egn der fra gammel tid har været et vigtigt center for hønseavl.

 De hollandske opdrættere gik i gang med at fremavle racen i begyndelsen af 1900 tallet med det ene formål ar skabe en hønserace, der kunne lægge store, brune æg (som jeg mener, er et kardinal punkt ved racen).
Ganske enkelt fordi mørkskallede æg på denne tid og årene frem til anden verdenskrig, blev betalt med skyhøje priser, især på det engelske marked. 

Opdrætterne fra Barnevel vidste, at andre Hollandske opdrættere var i gang med Welsumer, der også lægger brune æg. Derfor var det vigtig at skabe en hønserace der ikke lignede Welsumeren, hvad den egenlig gjorde til at starte med, men som for enhver pris skulle lægge endnu mørkere æg end Welsumeren.

Ifølge historien blev Barnevelderen skabt på grundlag af en lokal, ret kraftig landhøne af blandet herkomst. Disse dyr var nemlig i besiddelse af de gener der gav store og mørkebrune æg. Disse dyr blev krydset med en lang rækker racer ( Langshan, Guldrandede Wyandotter, Indiske Kamphøns som bidrog med den for racen velkendte farvevariant dobbeltsømmede.) som hollandske søfolk i årenes løb havde taget med sig hjem fra udlandet.

Disse høns blev nu, mere eller mindre systematisk krydset. I starten var avlsarbejdet meget enkelt, det bestod kort og godt i, at man skilte sig af med de dyr, der ikke lagde de ønskede mørkebrune æg.
Det var en primitiv form for selektiv avl. Ganske enkelt fordi man ved at følge dette ene mål hurtig opnåede at skabe en række dyr, der lagde de eftertragtede mørkebrune æg.
Først nu gik man for alvor i gang med kropsformen og farvetegning og hvad der hører til en racehøne.

Barnevelderen var klar til udstilling i Holland i år 1912. Det var dog først efter at de dygtige engelske og Tyske opdrættere fik sat skik på racen, at den i løbet af 1920'erne blev til den elegante brugs og udstillingshøne, vi kan se i vore dage.

Det var den fremragende tegner og standardkommisær, S. C. Th. van Gink, der i 1920/22 kom med et udkast til det første standardbillede af den dobbeltsømmede Barnevelder.

I begyndelsen af halvtredserne kommer dværgene med og i en særdeles prima kvalitet lige fra starten. Hvor der blev importeret en del dyr i forskellige farvevarianter, især fra Tyskland.

I snart 60 år har Barnevelderen i større eller mindre grad figureret på de danske fjerkræudstillinger, idet man første gang så Barnevelderen herhjemme på en udstilling i 1923.

I 1926 kom racen med i den første Skandinaviske fjerkræstandard, men ganske vist uden points skala og der gik derfor lang tid, inden man dristede sig til at pointbedømme Barnevelderen, faktisk helt frem til 1930.

Findes i farverne: hvide, sorte, dobbeltrandet, sort dobbeltrandet, blå dobbeltrandet, mørkebrun, legbarfarvet.

Stor race vægt: Hane 3-3,5 kg. Høne 2,5-2,75 kg. Ægvægt: 60 gram.

Dværg vægt: Hane 1000 gram. Høne 900 gram. Ægvægt: 40 gram.

Fælles er det at ægskallens farve er mørkebrun med brune pletter.

Fra år 1900

Barnevelderen er en hollandsk hønserace. Den stammer fra byen af samme navn, i den sydlige del af Holland. En egn der fra gammel tid har været et vigtigt center for hønseavl.
De Hollandske opdrættere gik i gang med at fremavle racen i begyndelsen af 1900 tallet med det ene formål at skabe en hønserace, der kunne lægge store brune æg (et kardinalpunkt for racen). Ganske enkelt fordi mørkskallede æg på det tidspunkt og i årene frem til anden verdenskrig, blev betalt med skyhøje priser, især på det engelske marked.
Opdrættere fra Barneveld vidste at andre Hollandske opdrættere var i gang med welsumer, der også lægger brune æg.
Derfor var det vigtigt at skabe en hønserace, der ikke lignede welsumeren, hvad den egentlig gjorde til at starte med, men som for enhver pris skulle lægge endnu mørkere æg. Ifølge historien blev Barnevelderen skabt på grundlag af en lokal, ret kraftig landhøne af blandet herkomst. Disse dyr var nemlig i besiddelse af de gener der gav store og mørkebrune æg. Disse dyr blev krydset med en lang række andre racer (Lanshan, guldrandede wyandotter, og indiske kamphøns som bidrog med den for racen så velkendte farvevarient dobbeltranden, som hollandske søfolk havde taget med sig hjem fra udlandet. Disse høns blev nu, mere eller mindre systematisk krydset. I starten var avlsarbejdet meget enkelt og bestod kort og godt i , at man skilte sig af med de dyr, der ikke lagde de ønskede mørkebrune æg.
Det var en primitiv form for selektiv avl. Ganske enkelt fordi man ved at følge dette ene mål, hurtigt opnåede at skabe en række dyr, der lagde de eftertragtede mørkebrune æg.
Først nu gik man for alvor igang med kropsformen og farvetegning og hvad der hører til en racehøne. Barnevelderen var klar til udstilling i Holland i år 1912.  Det var dog først efter at de dygtige engelske og tyske opdrættere fik sat skik på racen, at den i løbet af 1920erne blev til den elegante brugs og udstillingshøne, vi kan se i vore dage.
Det var den fremragende tegner og standardkommisær, S.C.Th.Van Gink, der i 1920-22 kom med et udkast til det første standardbillede af den dobbeltrandede Barnevelder.
I begyndelsen af 50erne kommer dværgene med og i en særdeles prima kvalitet lige fra starten. Hvor der blev importeret en del dyr i forskellige farvevarianter, især fra Tyskland. I snart 60 år har barnevelderen figureret på de danske fjerkræudstillinger, idet man første gang så Barnevelderen herhjemme på en udstilling i 1923.
I 1926 kom racen med i den største Skandinaviske fjerkræstandard, men ganske vist uden points skala. Der gik derfor lang tid, inden man dristede sig til at pointbedømme Barnevelderen, faktisk helt frem til 1930.

Hilsen Ivan Hansen

| Svar

Nyeste kommentarer

18.05 | 05:32

Hej Birgitte,
Prøv at høre Karl Bruun Nielsen. Hans mail står nederst når du klikker på bestyrelses medlem. Hans er en af vores suppleanter.
Mvh
Arno

13.05 | 08:16

Hej jeg har en skruk høne og søger daggamle kyllinger eller rugeæg tæt på klækning. Kan nogen hjælpe mig . Helst tæt på Værløse

02.05 | 09:28

Jeg er vendt tilbage til denne side flere gange, når jeg har skullet forklare, hvad der sker inde i ægget. Tak for en dejlig side!