Kønsbestemmelse af kyllinger kan være svært… Og dette er især sandt, når det drejer sig om Barnevelder kyllinger.
Barnevelder kyllinger er ikke kønsvisende. Så den eneste sikre måde at kønsbestemme dem på, er at vente indtil de er vokset sig store nok, til at de forskellige kønsvisende karakteristika begynder at kunne ses.
Jeg vil gå så langt som at sige det er næsten umuligt at kønsbestemme kyllingerne nøjagtigt før de er mellem 12 og 16 uger gamle.
Der findes dog metoder som kan give dig et fingerpeg om kønnet på dine Barneveldere.
I samtlige af disse metoder, skal du observere udviklingen af kyllingerne nøje.
Brystets farve på nyklækkede Barnevelder kyllinger varierer i farve fra hvid gennem gul og grå til næsten sort. Men, i modsætning til hvad mange tror, kan man ikke kønsbestemme nyklækkede kyllinger på deres brystfarve. Denne metode er simpelthen usikker.
Hos voksne Barneveldere er løbsfarven er en god indikator for kønnet. Hanernes løb er lysegule og hønsenes løb har en mørkere, mudret guldfarve. Desværre er dette ikke gældende for unge høns og løbsfarven er en del af de sekundære kønskarakterer.
Den mest præcise metode til kønsbestemmelse af Barnevelder kyllinger er at iagttage den måde fjerene vokser frem. Hønerne får fjer først og de dækker mere af kroppen, end hos hanerne, bortset fra halen. Halen udvikles sent hos Barnevelder høner.
Barnevelder hanernes fjer gror langsommere og har en tendens til at se en smule nussede og krusede ud og deres hale udvikles tidligere end hønernes.
På billederne herunder af 12-ugers kyllinger vises henholdsvis en høne og en hane. Kønsforskellene er nu helt klare. Hønen har intet rødt i ansigtet og halen mangler stadig en del udvikling. Det dobbeltrandende mønster er nu ved at være udviklet hos hønerne, mens hanerne vinger er mere brune. Man kan se rødt på hanens kinder og kammen er ligeledes synlig, ligesom hanen har fået de mere spidse fjer, der er karakteristiske for haner.